Alle indiske bryllupper er forskellige!

Vi har nu vaeret det meste af vores tid i Indien, og paa den tid har vi naaet at vaere til 3 forskellige bryllupper. Et hindu bryllup og to kristne. Alle tre var meget forskellige – og man kunne tydeligt maerke forskel paa, hvor vigtige de forskellige bryllupper var.

Foerste bryllup:

Det foerste bryllup var et kristen bryllup. Et familiemedlem meget langt ude, og det eneste vi var med til af det, var vielsen i kirken, som vi alligevel ogsaa kom 1 time for sent til. Efter kirken fik vi lov til at moede nogle forskellige folk, og derefter skulle vi hjem. Virkelig flot bryllup og bruden havde en rigtig flot brudekjole paa.

Andet bryllup:

Det andet var et hindu bryllup, og det var en pige, der havde arbejdet for vores familie. Det var et meget anderledes bryllup. Der var vi nemlig med til receptionen, og det, man skulle der, var at staa i en laaaang koe for at komme op til brudeparret for at oenske tillykke og faa taget et billede sammen med dem. Derefter skulle vi have noget mad, der blev serveret paa et bananblad – det er altsaa virkelig maerkeligt at spise med fingrene fra et bananblad. Men jeg er blevet bedre og mere vant til at spise med fingrene, fordi det er det, vi goer hver dag. Efter at vi havde spist, koerte vi hjem. Paa vejen fik vi noget indisk slik, som ogsaa var bundet ind i et blad. Det skal lige siges, at det smager vildt maerkeligt, og man faar helt roed tunge af det, og der er en bestemt maade, man spiser det paa – man skal nemlig traekke alt juicen eller saften ud af den, foer man sluger bladresterne.

Tredje bryllup:

Det tredje bryllup var her i torsdags, og det var et meget stoerre bryllup – der var simpelthen saa mange mennesker. Men det lidt sjove ved det her bryllup var, at der faktisk var rigtig mange lyse mennesker – det er vi ikke lige saa vant til hernede. Det var en soen i familien, der skulle giftes – det var ogsaa et kristent bryllup. Det var virkelig stort og fantastisk. Det startede i deres egen kirke, de har virkelig mange kirker rundt omkring. Her var der en masse gaestetalere fra mange steder rundt omkring i verden, og saa blev de viet. Efter kirken skulle vi til receptionen et lille stykke derfra, men foer vi kunne faa lov til at komme derhen, var der vildt mange af gaesterne, der gerne ville have taget et billede sammen med os. Og vi fik at vide rigtig mange gange, at vi var paene i sari, selv ude paa gaden af random mennesker. Men det var alligevel ogsaa en lidt sjov oplevelse. Da vi saa kom hen til receptionen, var der igen fyldt op, og vi fandt nogle stole at sidde paa. Da brudeparet saa ankom, havde hun skiftet til sari (i kirken havde hun hvid brude sari paa), og brylluppets aftenprogram gik i gang – der blev oensket tillykke, og kagen blev skaaret ud. Efter det skulle vi spise paa lidt den samme maade som til hindu brylluppet. Her var det bare fake bananblade  – og hold da op noget staerk mad vi fik os! hehe .. Derefter fik vi is og tog hjem – og i tiden mellem maden og at vi skulle hjem fik vi ogsaa rigtig mange komplimenter omkring vores sarier – og for den sags skyld ogsaa vores hudfarve.

Naa, men det var lidt om de bryllupper, vi har vaeret til. Jeg synes lidt, at de fortjente et indlaeg for sig selv. Nu vil Nicoline og jeg drage mod Nord for at se Delhi, Agra, Jaipur, Mumbai og Goa – vi har virkelig brug for lidt ferie vaek fra arbejdet!

Skoere mennesker i fantastiske Mysore!

Ja, saa kommer der endelig en blog igen; jeg har bare haft saa meget at lave – og jeg ved godt, at der er mange, der har ventet paa den, saa her er den. Vi var i Mysore for 2 uger siden (ja, jeg ved denne blog kommer lidt sent). Det var en rigtig fantastisk tur, og det var virkelig en smuk by. Vi tog af sted loerdag morgen og kom hjem soendag aften, saa det var en meget kort tur. Vi startede med at moedes med de to andre (Camilla og Line) og saa tog vi toget mod Mysore – og det var tredje klasse med a/c (aircondition), saa det var rimelig godt. Togturen tog 3 timer, og vi fik lidt mad paa toget, som egentlig ikke var saerlig godt. Da vi ankom til Mysore, skulle vi finde et hotel, det gik egentlig rimelig hurtigt, og vi skulle saa vente paa de andre tre, der kom senere. Vi blev venner med en rickshaw driver, som koerte os rundt i byen, og vi fik oplevet noget mere af det lokale miljoe. Det var virkelig spaendende. Soendag var vi henne og se Mysore Palace. Det var virkelig flot, men det var ikke til at holde ud at vaere der, fordi der var saa mange mennesker, der ville tage billeder af en, og det var simpelthen saa ubehageligt, fordi de ikke accepterede et nej. Paa et tidspunkt stod der ca. 50 mennesker omkring os og ville have billede med os, og selvom vi sagde nej og kiggede vaek, satte de sig bare ned alligevel og tog dem. Til sidst maatte vi flygte et andet sted hen. Vi oplevede simpelthen saa meget, og alligevel saa lidt, at det ville fylde for meget at skrive om her. Saa jeg vil slutte dette indlaeg af her med, at vi kom godt hjem til vores familie (vi rejse hjem med et tog, som var et nattog, og hele vejen snakkede vi med en familie om deres religion, og hvordan de lever i Indien, og hvordan vi lever i DK) og kunne igen drage af sted mod arbejdet dagen efter.

Mysore Palace

Her er jeg foran Mysore Palace.

Velkommen til min nye hverdag!

Naa, nu har jeg efterhaanden vaeret i Indien i et stykke tid og har ligesom oplevet lidt af, hvordan livet er hernede. Vi bor hos en familie i Bangalore (Bangaluru), og de er rigtig soede – vi ankom i mandags. Familien bestaar af en far, mor og deres 3 boern. Men boernene er ikke boern, de er altsaa voksne, saa det var en lidt maerkelig oplevelse at komme hen til familien (hvor vi havde faaet at vide, at soennen var 20), og saa er den yngste soen 42! Men de er nu rigtig soede alligevel. Vi arbejder paa et center for mentalt handicappede piger, og nej hvor er de bare soede! Det er noget af en opgave, jeg har sat mig selv paa – det er nemlig baade psykisk og fysisk haardt. Vi arbejder paa centeret hver dag fra 8-16, saa vi staar op kl. 5.30-6.00 og faar foerst aftensmad kl. 21. Saa det er virkelig en lang dag, vi har. I weekenden, der kommer nu, skal vi ud og se Bangalore (med et rejseselskab), og vi skal ud og se paa toej sammen med vores midlertidige mor – det bliver rigtig hyggeligt.

En anden ting er, at jeg troede, at vi skulle bo rigtig primitivt og selv klare alt. Men det viser sig saa, at alt naermest bliver gjort for os. Vi har en maid i huset, som vasker vores toej, goer rent paa vores vaerelse og vasker vores ting op efter os. Samt at familien ogsaa har en privat driver, saa vi kan ogsaa bliver koert rundt (dog ikke paa arbejde). Og ikke mindst har de en assistent, som ordner alt det med busbillet til weekenden for os – VIRKELIG LUKSUS!

Velkommen til varme Indien!

Saa ankom vi endelig til Indien, og vi har vaeret her siden den 29. september. Ja, jeg vil da lige starte med at fortaelle jer, om vores “fantastiske” tur hertil. Den startede den 29. september om morgen, hvor vi stod op paa platformen. Klokken 9 skulle vi sige farvel til de foerste piger, der forlod platformen, for at tage hen til deres placering i Nepal (Kathmandu) – det var noget af en taarefyldt oplevelse. Naa, men efter det skulle vi rydde op paa platformen, og kl. 11.30 blev toeserne, der skulle til Indien, hentet. Da vi ankommer til lufthavnen, har vi masser af tid, og vi beslutter os for at tage noget at spise (imens vi venter paa svar fra platformen, fordi en af pigerne har mistet sit pas og derfor ikke maa rejse ud af landet – hun naar heldigvis med, fordi den indiske, danske og nepalesiske ambassade er meget hjaelpsomme). Da vi kommer ud til flyet, kan vi se, at klokken bare bliver mere og mere, og vi kan se, at kl. bliver 14.40 (som er det tidspunkt, hvor vi skulle flyve) – og vi sidder fast i en bus lige ude foran flyet. Da vi kommer ud af bussen, skal vi igennem endnu et tjek (vi har allerede vaeret igennem 2 tjek, hvor vi ogsaa blev visiteret – og selvfoelgelig gaaet igennem kvindernes kontrol). Da vi saa kommer ind i flyet, er vi allerede 30 min forsinket, og vi har set paa vores rejseplan, at vi kun har en time i Delhi, hvor vi skal mellemlande, og hvor vi skal naa at faa vores bagage og checke den ind igen. Det kan vi allerede se nu, at vi nok ikke naar.

Kl. 17.15 lander vi i Delhi – som er det tidspunkt hvor  vores naeste fly gaar – altsaa naaede vi ikke vores fly. Naa, men da vi saa har fundet vores bagage, skal vi finde Jet Airways, som er det flyselskab, vi flyver med. Vi har allerede tjekket, at der gaar 2 fly mere den aften, men det er virkelig taet paa vores afgang, og vi tvivlede paa, at vi allesammen kunne komme med (12 piger). Det lykkedes dem at saette os paa det sidste fly, men vores tidsplan er virkelig stram, vi har 15 min til at naa ned til gaten, tisse og koebe noget mad, men vi naar flyet.

Da vi saa kommer til Bangalore, har vi faaet at vide, at der vil staa en mand med et FSL India skilt, som vi skal gaa hen til .. vi kommer derhen, og der er mange maend med en masse skilte, men ingen, hvor der staar FSL India. Saa vi ringer til MS i Danmark og faar at vide, at han er paa vej. 3 opringninger og en time senere kommer der endelig to maend og henter os (det viser sig, at bussen er braendt sammen, og de maatte gaa resten af vejen). Naa men det er saa i orden, der kommer en ny bus, og alt vores bagage bliver laesset op paa taget af bussen, og vi koerer derudaf. Det, vi bare ikke lige er forberedte paa, er, at de har aendret deres planer, saa planen er, at vi sover paa et hotel en nat, og saa naeste aften skal vi koere 11 timer i bus til Kundapur, hvor vi skal bo i mere end en uge (det er deres grundkursus – som vi havde faaet at vide, kun var tre dage). Men det maa vi jo saa tage med.

Da vi kommer til Kundapur, faar vi at vide, at vi skal bo i et guesthouse i to dage og derefter skal vi paa hotel, hvor der kommer en masse andre volontoerer (fra andre lande). Der er faktisk okay hyggeligt i gaestehuset, men det er ogsaa lidt ulaekkert, og der lugter lidt – men det er okay. Da vi saa ankommer til hotellet mandag morgen, bliver vi vist til vores vaerelser, hvor vi bor 3 danskere og 3 fra de andre lande paa hver vaerelse. Naa, de andre volontoerer er rigtig soede, og vi har det godt sammen. Vi har kun vaeret i gang i en dag, og derfor kan jeg ikke rigtig fortaelle saa meget mere – foer naeste gang. Men der er nogle tyskere, nogle danskere, nogle svenskere, tre fra Italien, en fra Norge, en fra Oestrig, en fra Holland, en fra Korea, en fra Hong Kong og en fra Frankrig.

Saa nu har i faaet en lille opdatering her fra Indien og maa leve med den i et stykke tid, for jeg kommer nok ikke saa ofte paa computeren hernede, som jeg gjorde paa platformen. Men jeg haaber alle, der foelger med, har det godt, og jeg er glad for, at I foelger mig på min rejse.

Hyggelig afslutning og vidererejse ..

Jeg har oplevet rigtig meget her til sidst, det er ogsaa derfor, der er gaaet saa lang tid imellem mit sidste indlaeg og det her. Jeg haaber, alle har det godt hjemme i Danmark. I dag er dagen for den store vidererejse til Indien og ned til min placering – det bliver saa spaendende at se det sted, jeg skal bo i 3 maaneder. Det var ogsaa derfor, at jeg taenkte, jeg heller lige maatte skrive et indlaeg, fordi der kan gaa et stykke tid foer det naeste kommer, det ved man aldrig. Naa, men vi bliver hentet her paa platformen kl. 11.30 lokal tid og skal derefter flyve 14.40 Dehli, og derfra flyver vi saa videre til Bangalore – hvor vi bliver hentet af den lokale organisation FSL india. De holder saa 3 dags kursus for os, hvorefter vi bliver koert til vores placering.

Men jeg vil ogsaa fortaelle lidt om de sidste par dage i Nepal, saa her kommer lidt opdatering paa det. Vi har mest af alt bare hygget os , fordi det var de sidste dage, vi var sammen alle sammen, inden vi skal videre. Men jeg har da ogsaa haft nogle lidt maerkelige oplevelser – et eksempel paa dette var, da vi skulle hjem fra Thamel; det regnede rigtig meget, saa vi tog en taxa (som man meget ofte goer hernede, fordi det er saa billigt – i vores oejne), Saa sidder vi i taxaen, og han koerer lidt sindsygt, og han koerer staerkt. Da vi saa koerer gennem en regnpyt, siger det “sjask,” og vi bliver helt vaade paa vores ben, fordi bilen simpelthen er saa utaet i bunden, at vandet kommer op nedefra. Det var en maerkelig oplevelse. Ellers har vi bare vaeret i Thamel og shoppe og bare hygge os. Det er egentlig i store traek det, der er sket de sidste par gange. Men i gaar havde vi afskedshygge, som bestod i, at vi selv lavede mad og sad og spiste og hyggede os sammen rigtig hyggeligt! Nu er det saa tid til at vi skal sige farvel for denne gang, det er virkelig trist 😦 Jeg vil derfor smutte nu op og lege afskedsleg med de andre.

Jeg vil meget gerne sige mange tak, fordi I har fulgt mig paa min blog igennem hele mit ophold i Nepal – det er jeg rigtig glad for! Nu gaar turen saa til Indien …

Begivenhedsrig weekend med afsluttende jordskaelv!

Saa kommer der lige en lille opdatering her fra Nepal, efter en haeftig weekend paa platformen. Der var rigtig mange, der havde besluttet sig for at tage ud og dyrke ekstrem sport i weekenden – det skulle jeg bare ikke med til, fordi jeg er en bangebuks, men heldigvis havde jeg ogsaa Camilla, der heller ikke ville med. Saa planerne for weekenden hed, at vi skulle hygge os lidt med at staa lidt senere op, og derefter skulle vi ud og se nogle forskellige sevaerdigheder – men saadan blev det saa bare ikke lige. Det startede nemlig med, at dem, der skulle af sted loerdag, larmede saa meget, at jeg ikke kunne sove mere, saa jeg rejste mig fra sengen for at gaa ud og sige farvel til dem (kl. var 4:50 – og jeg var virkelig traet). Men da jeg saa kommer ud i gangen, sidder to af pigerne paa gulvet, og jeg faar at vide, at de har det rigtig daarligt og ikke kan tage med alligevel – den ene havde feber. Og jeg ved saa tilfaeldigvis, at der er en mere, der har vaeret daarlig aftenen foer, saa hende gaar jeg ogsaa lige ind og tjekker – hun har det saa ogsaa daarligt og kan ikke tage med. Naa, saa maatte vi jo sende de andre af sted og tage os af de syge bagefter. Da de andre var kommet af sted, snakkede jeg lige med Camilla om, hvad vi skulle goere, fordi det var saa tidligt om morgen – vi snakkede ogsaa lige med de andre for at hoere, hvad de selv mente, var den bedste ide. Vi blev saa enige om, at de lige skulle sove et par timer mere, og saa kunne vi tage til laegen, hvis det ikke var blevet bedre. Kl. 8-9 staar vi op igen for at finde ud af, hvordan de syge har det – ikke meget bedre er svaret. Vi tager saa til laegen og er der kl. 11.30, hvorefter de skal udfylde en masse papirer, og derefter skal de ind og snakke med laegen – og for at goere en lang historie kort ender det med, at de bliver “indlagt” .. Men to af dem faar ved 14-tiden at vide, at de godt kan tage hjem, men den sidste ligger med drop og faar at vide, at hun skal vaere der til dagen efter. Naa, men saa beslutter Camilla og jeg, at vi vil tage hjem og hente nogle af deres ting (den ene af pigerne vaelger at blive sammen med den indlagte), saasom iPod osv. Da vi har vaeret henne med deres ting til dem, er vi helt vildt traette, saa vi smutter i bad, og jeg naar lige at falde i soevn i en halv time, foer vi skal spise. Vi gaar saa op og spiser og derefter ned og ser film og spiser popcorn. Vi ser filmen faerdig og gaar i seng kl. 22, fordi vi er saa traette.

Soendag morgen starter med, at vi sover lidt laenge, fordi vi stadig er traette, og da vi staar op, spiser vi mad og snakker om, hvad vi skal lave om dagen. Vi bliver enige om at tage i Garden of Dreams for at slappe lidt af med en god bog. Da vi kommer derind, bestemmer vi os for at spise lidt mad foerst og derefter gaa ud i solen lidt. Der sker saa det, at det styrter ned, da vi er faerdige med at spise. Vi beslutter os derfor for at tage en taxa hjem til platformen. Taxa turen er ogsaa lidt vild, fordi der er i forvejen ingen seler er i bilerne, men nu er vejene ogsaa fyldte med vand, og ruderne er helt duggede, saa man  ikke rigtig kan se noget ud af dem. Naa, men vi kommer hjem til platformen og slapper lidt af, indtil de andre kommer hjem fra deres tur.

Og saa lige for at slutte dagen rigtig godt af, saa gaar jeg ud for at sige hej til de andre, saa bliver jeg bare moedt af: “der er jordskaelv, ind under bordet”. Og foerst der maerker jeg, at hele huset ryster, og jeg skynder mig hen til Louise, der staar under doerkarmen. Jeg holder fast i doeren og kan bare maerke, at det hele ryster, og vandet i vandflaskerne bevaegger sig vildt, og spejlet svinger fra side til side. Det lyder meget vildt, men det er nok fordi, jeg aldrig har proevet det foer, for der var inte,t der faldt ned. Der skete heller ikke nogen noget. Bagefter ville vi saa gaa i CC for at handle lidt, men da vi kommer hen til centeret, er det blevet lukket ned, og vi kan ikke komme ind (vi spoerger en venlig mand, hvad der sker, og han fortaeller os saa, at der har vaeret jordskaelv i hele Nepal (eller bare Katmandu, han var lidt svaer at forstaa), og hele Nordindien, som var maalt til 6,8, og saa siger han, at det er bedst, hvis vi gaar hjem – det goer vi saa. Og nu sidder jeg saa her og skriver og er simpelthen saa traet, saa jeg gaar nok snart i seng. Det foeles ogsaa stadig lidt, som om jorden ryster – og jeg er nu en oplevelse rigere. Det vilde er, at der er jordskaelv hver dag i Nepal, de er bare meget smaa, men det her, det kunne maerkes …

Besvaerlig workshop

Saa kommer der igen en lille opdatering fra Nepal. I dag har vi nemlig lavet noget rigtig spaendende, som jeg bare lige maatte fortaelle lidt om .. Vi har nemlig har workshop i dag, hvor vi fik besoeg af nogle nepalesere der gaar paa universitetet her i Katmandu. Det Workshoppen gik ud paa, var at vi skulle arbejde sammen i grupper, hvor vi saa skulle lave en workshop for en anden gruppe (det eneste vi fik var et overemne). Naa men det rigtig sjove skete da vi skulle til at snakke om hvad det var vi skulle lave – ja der kan vaere forstaaelses problemer en gang imellem, men det her det var vildt! Foerst da vi smakkede om hvad vi skulle lave, virkede det som om at de virkelig ikke forstod hvad det egentlig var at vi skulle .. men da vi havde snakket sammen et stykke tid, var vi ved at naerme os den samme loesning. Og faktisk naar man laerte dem at kende, var de rigtig soede mennesker og man fik sig nogle rigtig gode samtaler med dem. Og de fortalte lidt om deres kultur og vi fortalte lidt om vores, det var virkelig spaendende, og man laerte rigtig meget af det. Vi snakkede eks. om det med koeer for de er ogsaa hellige her, og i mange aar har det vaeret saadan at man kunne komme i faengsel hvis man draebte en ko (og det er ikke en maened vi snakker om, det er hele 20 aar!) det er virkelig vildt. Den lov er dog blevet afskaffet, men de er stadig hellige, og de kan ikke forstaa vi draeber dem. Det var bare lige en lille historie jeg ville fortaelle fordi det havde gjort rigtig stort indtryk paa mig .. Nu skal vi snart til Thamel paa jazz bar, for at hygge lidt, og saa skal vi undervise paa en skole fredag, saa vi skal ud og se skolen i morgen, det bliver rigtig spaendende!

Garden Of Dreams!

I denne her weekend, var der en masse fra gruppen der tog paa trekking, men vi var fem piger der blev hjemme – saa var der doemt hyggeweekend. Vi startede weekenden med at slappe helt af, fordi de andre stadig var her, men de tog afsted tidligt loerdag morgen. Saa loerdag morgen startede med at vi stod lidt senere op, end vi plejer og derefter spiste vi lidt mad sammen, og hygge snakkede lidt og proevede paa at planlaegge hvad vi skulle lave i weekenden. Da vi havde kommet os lidt ovenpaa maden, tog vi til Thamel, hvor frederikke (en af pigerne fra gruppen) skulle have en naesepiercing. Efter at hun havde faet den, gik vi videre rundt i gaderne og hyggede os lidt. Som en lille afslutning paa dagen, satte vi os ind paa en lille “bar” og gik en lille drink og lidt at spise – det var rigtig hyggeligt.

I dag har vi ogsaa vaeret i Thamel, denne her gang var vi bare i garden of dreams (http://www.gardenofdreams.org.np/), som er en rigtig skoen park i midten af byen – og selvom der virkelig er meget trafik og de bruger deres horn rigtig meget, saa kunne man faktisk ikke rigtig hoere det inde i parken, det var simpelthen saa skoent! Saa der laa vi lige i noget tid og laeste paa saadan nogle maatter der var i parken. Det var bare saa skoent og afslappende! .. Da vi havde laest lidt besluttede vi os for at se mere af parken, og gik derefter lidt rundt i den (den var ikke saa stor), og saa fandt vi noget at spise, og det var simpelthen saa laekkert at faa noget andet end ris! Efter vi havde spist tog vi hjem, og hyggede med de andre der var kommet hjem.

I Nepal ser man ikke saa mange kaereste par der holder i haanden, fordi man viser bare ikke kaerlighed over for det modsatte koen paa aaben gade, men derfor er det ogsaa rigtig tit at man ser maendene holde om hinanden og holde i haand paa gaden, fordi det maa man nemlig gerne. Men inde i Garden of dreams var der rigtig mange kaerester der holdt i haanden, kyssede og var paa date sammen, det var simpelthen saa hyggeligt, og det var bare dejligt at se kaerlighed – det lyder maerkeligt .. men ja det var ligesom bare noget helt “nyt”!

 

Foelgende er lige nogle billeder fra parken, saa I lige kan se hvor vidunderlig den er!

Lokal bar og vidunderlige boern!

Saa er det paa tide, at foelge lidt op paa mit sidste indlaeg .. der er sket en del siden, og derfor har jeg ikke taenkt mig at fortaelle om dem allesammen, men bare kort fortaelle om nogle af de mange vidunderlige oplevelser jeg har haft.

I gaar var vi paa lokal bar, det var virkelig et faldefaerdigt sted, men allligevel havde det saa meget charme, fordi der bare var saa meget liv paa stedet. Ham der har baren, er den rareste mand, han mangler mange af sine teander, men det tog han sig ikke af, han placerede bare sin tunge der hvor der manglede teander – ej men han var altsaa en kaer mand (og det kan man godt kalde ham, og hvis man havde set ham, var det ogsaa det ord man ville bruge om ham!) Naa men det var i hvert fald en stor oplevelse ogsaa fordi de bare elsker hvide/blege mennesker, saa de var hele tiden saa glade. Den ene gaests kommentar til os da vi kom ind var: “I bringer lykke med her, i bragte os lys” (fordi de lige taende lyset da vi kom ind paa baren.

Her er et billede af nogle af dem jeg rejser sammen med, paa den lokale bar! De filmede og tog billeder af os, og saa naar vi opdagede det, skyndte de sig lige at gemme deres telefoner, det er nogle sjove oplevelser man faar sig.

I dag har vi vaeret ude paa et center for boern. Jeg plejer ikke at vaere saa glad for boern, men de har var fantastiske! De blev bare saa glade for de mindste ting, og de smilede bare hele tiden, og de havde glaedet sig til vi kom og legede med dem. De fik lov til at gaa rundt med vores kameraer – de synes det var fantastisk at der var den lille skraerm, hvor man kan se hvad man filmer og tager billeder af .. ej men jeg siger jer det var virkelig noget af den mest fantastiske oplevelse! Hende der havde centeret var ogsaa den skoenneste kvinde og virkelig inspirerende – man fik lyst til at vaere der for altid! Vi blev taget rigtig godt i mod, og alle boernene fik lov til at give en volontoer et roed streg i panden (et symbol for held og lykke) og et hvid/cremefarvet toerklaede (som vi ogsaa fik i slummen i gaar).  Og saa legede vi en masse lege med dem, som vi havde forberedt, og derefter laerte de os nogle nepalesiske lege, virkelig spaendende!

Mig og en rigtig skoen lille dreng fra boernehjemmet.

To af pigerne der er ved at laere os en nepalesisk klappeleg!

 

Nepalesiske templer

Saa er det paa tide at lave en lille opdatering igen .. Ja undskyld for den lille ordsprogsfejl jeg lavede i sidste blog, det hedder selvfoelgelig begge ben og ikke alle 4 (jeg var virkelig traert!) Naa man siden sidst jeg skrev, har vi vaeret ude og se paa templer. I gaar havde vi fridag, og de havde sagde at vi kunne tage ud og se Durbar square, som er et omraade med en masse templer. Her moedte vi en lille dreng der rigtig gerne ville have nogle Danske moenter fordi han samlede paa udenlandske moenter – vi troede han var 8 aar gammel, men det viste sig faktisk at han var 13 aar gammel, og snakkede virkelig godt engelsk, han snakkede naesten flydende. Vi fik os en rigtig god snak med ham, og han viste os rundt i hele omraadet (en slags guide) – det var rigtig spaendende.

I dag havde vi foerst timer, og derefter tog vi ud og saa et hinduistisk tempel og et buddhistisk tempel, det var rigtig spaendende, men det regnede bare rigtig meget.

Billede af det hinduistiske tempel: Det er ikke et saa godt billede, men jeg ville bare lige vise jer et billede, af folk der staar i koe for at ofre ting (der var en hoene der blev ofret 😦 det var rigtig trist, jeg saa det heldigvis ikke).

Dette tempel var helt fantastisk, det var rigtig spaendende at se, og det er faktisk det tempel der er paa bogen: turen gaar til nepal, saa det er lidt sjovt.

… Der er rigtig mange der skal bruge computerne, saa der kommer lige mere senere.