Vi har nu vaeret det meste af vores tid i Indien, og paa den tid har vi naaet at vaere til 3 forskellige bryllupper. Et hindu bryllup og to kristne. Alle tre var meget forskellige – og man kunne tydeligt maerke forskel paa, hvor vigtige de forskellige bryllupper var.
Foerste bryllup:
Det foerste bryllup var et kristen bryllup. Et familiemedlem meget langt ude, og det eneste vi var med til af det, var vielsen i kirken, som vi alligevel ogsaa kom 1 time for sent til. Efter kirken fik vi lov til at moede nogle forskellige folk, og derefter skulle vi hjem. Virkelig flot bryllup og bruden havde en rigtig flot brudekjole paa.
Andet bryllup:
Det andet var et hindu bryllup, og det var en pige, der havde arbejdet for vores familie. Det var et meget anderledes bryllup. Der var vi nemlig med til receptionen, og det, man skulle der, var at staa i en laaaang koe for at komme op til brudeparret for at oenske tillykke og faa taget et billede sammen med dem. Derefter skulle vi have noget mad, der blev serveret paa et bananblad – det er altsaa virkelig maerkeligt at spise med fingrene fra et bananblad. Men jeg er blevet bedre og mere vant til at spise med fingrene, fordi det er det, vi goer hver dag. Efter at vi havde spist, koerte vi hjem. Paa vejen fik vi noget indisk slik, som ogsaa var bundet ind i et blad. Det skal lige siges, at det smager vildt maerkeligt, og man faar helt roed tunge af det, og der er en bestemt maade, man spiser det paa – man skal nemlig traekke alt juicen eller saften ud af den, foer man sluger bladresterne.
Tredje bryllup:
Det tredje bryllup var her i torsdags, og det var et meget stoerre bryllup – der var simpelthen saa mange mennesker. Men det lidt sjove ved det her bryllup var, at der faktisk var rigtig mange lyse mennesker – det er vi ikke lige saa vant til hernede. Det var en soen i familien, der skulle giftes – det var ogsaa et kristent bryllup. Det var virkelig stort og fantastisk. Det startede i deres egen kirke, de har virkelig mange kirker rundt omkring. Her var der en masse gaestetalere fra mange steder rundt omkring i verden, og saa blev de viet. Efter kirken skulle vi til receptionen et lille stykke derfra, men foer vi kunne faa lov til at komme derhen, var der vildt mange af gaesterne, der gerne ville have taget et billede sammen med os. Og vi fik at vide rigtig mange gange, at vi var paene i sari, selv ude paa gaden af random mennesker. Men det var alligevel ogsaa en lidt sjov oplevelse. Da vi saa kom hen til receptionen, var der igen fyldt op, og vi fandt nogle stole at sidde paa. Da brudeparet saa ankom, havde hun skiftet til sari (i kirken havde hun hvid brude sari paa), og brylluppets aftenprogram gik i gang – der blev oensket tillykke, og kagen blev skaaret ud. Efter det skulle vi spise paa lidt den samme maade som til hindu brylluppet. Her var det bare fake bananblade – og hold da op noget staerk mad vi fik os! hehe .. Derefter fik vi is og tog hjem – og i tiden mellem maden og at vi skulle hjem fik vi ogsaa rigtig mange komplimenter omkring vores sarier – og for den sags skyld ogsaa vores hudfarve.
Naa, men det var lidt om de bryllupper, vi har vaeret til. Jeg synes lidt, at de fortjente et indlaeg for sig selv. Nu vil Nicoline og jeg drage mod Nord for at se Delhi, Agra, Jaipur, Mumbai og Goa – vi har virkelig brug for lidt ferie vaek fra arbejdet!